Vendersgade 18, 8700 Horsens

ETAGEBYGNING MED MANGE MULIGHEDER - CENTRAL BELIGGENHED

Her får du en unik mulighed for at erhverve dig denne centralt beliggende ejendom på hele 3 etager. Er du på udkig efter en udlejningsejendom? Et flerfamiliehus? Eller søger du et byhus med mange muligheder? Så skal du se nærmere på Vendersgade 18.

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed på Vendersgade i den nordøstlig del af Horsens by. Placeringen giver dig kort afstand til Forum Horsens, som byder på alverdens kulturelle oplevelser samt CASA Arena og Aqua Forum. Fra ejendommen er der gåafstand til gågaden, Lunden, byens nye Campus, den fantastiske natur ved Nørrestrand og ikke mindst Horsens Havn. Desuden nem adgang til banegården og E45 ligger blot 10 minutters kørsel herfra.

Denne fine rødstensejendom er løbende renoveret og vedligeholdt:

- Tegltag udskiftet i 2011
- Alle vinduer i ejendommen er udskiftet i perioden 2003-2015
- Kælderen er udbedret i 2012

Indvendig fremstår ejendommen original udover køkken og bad, som er indrettet i 1992.

Ejendommen fungerer i dag som to boligenheder på henholdsvis 100 m2 og 58 m2 fordelt på 3 etager. Der findes eget køkken og bad på alle 3 etager.

Herudover er der en fin lille gårdhave med overdækket terrasse samt en kælder på 58 m2.

Ejendommen har tidligere været opdelt i 3 lejligheder.

Alt i alt en velbeliggende ejendom, som er gennemgribende renoveret udvendigt og med oplagt mulighed for at sætte dit eget præg indvendigt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.