Sundvej 54A, 8700 Horsens

VELHOLDT VILLA MED SKØN UDESTUE

Velkommen til denne fine villa, der er beliggende i et af byens mest eftertragtede områder. Med denne centrale og attraktive beliggenhed på Sundvej 54A kommer du til at bo helt fantastisk; med havnemiljøet lige om hjørnet, tæt på badestranden ved Langelinie, byen, forretningerne, indkøbsmulighederne og ikke mindst tæt på de grønne områder ved Lunden.

Her er der tale om en meget passende størrelse bolig, som henvender sig til en bred køberskare.

Boligen er en meget velholdt villa, der samlet udgør 116 m2, når udestuen tælles med. Herudover en god carport og skur på samlet 20 m2.

Boligen indeholder flot Kvik køkken fra 2003, stort alrum med både spise- og opholdsafdeling og pænt badeværelse fra 2007. Vinduer er ligeledes udskiftet til træ/alu i 2007. Herudover er der tre værelser, bryggers, entré og en skøn udestue. Herfra er der udgang til sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Selve grunden er med sine 402 m2 en passende størrelse og nem at holde.

Villaen er en del af en lille enklave med seks villaer, hvor der er styr på tingene, og blot en årlig udgift på kr. 200 til grundejerforeningen. Man holder flagdage, når en af beboerne fylder år, og hjælper hinanden med de få praktiske gøremål, der er på fællesarealerne.

Vi ser frem til at fremvise denne fine villa.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.